Anmeldelse. Dorthe Nors og Henrik Saxgrens store værk om Vestkysten er en smukt skrevet fortælling, der dog hæmmes noget af fordomme, berøringsangst og selvoptagethed.
Dorthe med blæsten
Når jeg engang har glemt alt andet i Dorthe Nors’ og Henrik Saxgreens bog om kysten, så vil beskrivelsen af dansen i Sønderho stadig stå klart i erindringen.
»Først går de vandrende hånd i hånd, dernæst griber han hende om ryggen med begge hænder. Hun tager fat i ham med den ene hånd deromme på sin ryg. Den anden lægger hun let om ham. Så snurrer de som nedtonede dervisher over gulvet. De har fanget hinanden i en centrifugalkraft. Som et nordsølavtryk med sit stille øje og sin vildskab i periferien. Han holder fast i hende, som var hun livet selv. Hun tillader det og ser bestemt ikke bly, skråt ned for sig. For han har godt fat i hende, manden, men han ejer hende ikke.«
Del: