Frihed. Kommunismens fald markerede ikke historiens afslutning. Den albanskfødte politiske filosof Lea Ypi søger tilbage til sin barndom for at skrive historien på ny.

Det ansigtsløse tyranni

Totalitarismens kvælertag på samfundet og dets borgere er grundigt beskrevet i historieskrivningen og ikke mindst i skønlitteraturen gennem det forgangne århundrede. Hovedværker som Franz Kafkas Processen og George Orwells 1984 beskrev de mekanismer, der er på spil, når en enkelt ideologi udråbes til den sande tro og al nonkonform tænkning og adfærd følgelig kategoriseres som kætteri.

Kafkas Josef K og Orwells Winston lærer os, at det eneste våben mod totalitarismen er den kompromisløse insisteren på menneskets iboende værdighed i mødet med systemet. Et våben, de færreste mennesker har styrke eller mod til at tage op, når det er med livet som indsats.

Andre læser også