Den gode toer. Tobias Bukkehave giver med Kongetro og Arvestål et kvalificeret bud på en ny international politisk thriller. Men vi skal hen i bog to og til Grønland, før det rigtig begynder at spille.

Der skal fart på

Tag to dele Carl Hamilton, en del Jason Bourne, en knivspids Olsen-banden, et skævt John le Carré og en sjat James Bond, shaken not stirred, så har De Tom Cortzen, helten i Tobias Bukkehaves nu tobindsstærke politiske thrillerserie. Cortzen er elitesoldat og hemmelig agent, veteran fra Afghanistan og Irak, sprogkyndig og førende ekspert i geopolitiske forhold. Så er han (selvfølgelig) blevet svigtet af sit fædreland og sin far og har efterfølgende vendt Danmark ryggen. Mindre ånder kan godt lide at svælge i sådan noget. Det kan jeg også, jeg åd Jan Guillous Hamilton-bøger råt i 1990erne. Men alle har en kvalmegrænse, og den ramte mig hen mod slutningen af første bog.

FE-skandalen, nedsmeltningen i Kabul, krisen i Arktis, krigen i Ukraine, selv udbytteskandalen bliver rundet.

Tom Cortzen er til fars begravelse i Danmark meget mod sin vilje. Det kan ikke gå hurtigt nok med at komme tilbage til London. Men så bliver han, også mod sin vilje, rekrutteret til en afdeling i FE, som ingen kender til, Sektor 7. En af deres agenter, som er Toms ekskollega, er dræbt i Riyadh, og en dansk kvinde, Julie, gift med en snigmyrdet iransk rigmand og topprogrammør, er forsvundet i Dubai.

Andre læser også