De fem bedste bøger lige nu

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev 'Bogligt begavet'. Læs mere og tilmeld Dem her.

I morgen bringer vi et interview med den albanske professor Lea Ypi, der er aktuel med en bog om sin farmor, Uværdig. En kvinde, som ifølge barnebarnet forsøgte at være et godt menneske under skiftende styreformer: monarki, fascistisk stat, kommunistisk diktatur, liberalt demokrati plus det løse. Et moralsk centrum i en voldelig verden.

Det har jeg tænkt meget over på det sidste. Ikke fordi Danmark selv er i umiddelbar fare, men fordi fortidens regler og selvfølgeligheder er i fare. Verden er voldelig, nu er det tydeligt, og måske skal man en dag vælge side for alvor. Så hvem er man? Ville man have skjult Anne Frank, hvis man havde levet dengang?

Jeg gør mig ingen illusioner om mit eget heltemod. Jeg gider knap nok åbne døren om søndagen, når Folkekirkens Nødhjælp banker på, så Anne Frank havde ikke haft en chance. Samtidig søger jeg i mine bedsteforældres generation efter ædle slægtninge, jeg kan prale med: modstandskæmpere, Auschwitz-ofre, folk med de ondeste fjender. Så selv en opportunist skal åbenbart bruge helte.

Ugens opsamling af de bedste bøger siden sidst er knap så tung og dyster, undtagen måske til sidst. Vinteren har været god ved især skønlitteraturen, så hvis man har brug for at komme over i en anden verden, har vi fundet de sjoveste måder at gøre det på. 

1. Mor

Rosalinde Mynsters romandebut, Skønheden, er klistret og klaustrofobisk. En mor-datter-symbiose, der begynder med skønhedskonkurrencer og ender i uhygge. Den handler om Nat og Mor, der bor et sted »mellem Randers og Texas«, som Mynster skriver, og griber efter en normalitet, der aldrig indfinder sig. 

Et æstetisk gennemarbejdet parallelunivers, kalder Linea Maja Ernst romanen. Og den har et virkelig flot omslag, hvis man går op i den slags, og det gør jeg. Sofie Winding står bag og indvarsler forhåbentlig en ny snasket og lyserød æra i danske bogomslag. 

Giv den som gave til: Kardashian-døtrene

Rosalinde Mynster: Skønheden

2. Sibylle

For tre et halvt år siden kastede Lars Bukdahl sig ud i en sommerserie ved navn »Søens sibyller« om fem nulevende, men oversete kvindelige digtere: Helene S. Andersen, Maj-Britt Willumsen, Merete Torp, Lone Munksgaard Nielsen og – som den mest oversete – Annelise Nielsen.

Men pludselig tog anerkendelsen af Annelise Nielsen fart! På en smal måde, javist, men et par samlinger kortprosa blev det til efter Bukdahls portræt, senest Alle som en, der viser den 84-årige Nielsen som sætningsartist med hvirvlende energi. Lad os tage et eksempel fra anmeldelsen: »En novemberdag ringede gommen på døren. Hun åbnede ikke, men hørte brevsprækken smække og fandt nogle forvredne bogstaver ligge på gulvet og glo op på hende. Det var invitationer til parkeringskældre klokken tre, og svømmehallen klokken ni.«

Giv den som gave til: Deres smalleste ven

Annelise Nielsen: Alle som en

3. Polak

Undskyld, hvis jeg er en smule biased her og sætter fokus på en polak som mig selv, men jeg har Jørgen Herman Monrad på min side. Polakken, som Monrad altså også roser, er den næsten nobelprisvindende Witold Gombrowicz (1904-1969), og udgivelsen er hans oversatte dagbøger fra 60erne. 

Monrad kalder bøgerne for verdenslitteratur, og de handler blandt andet om folks facader og forfængelighed, til dels i Buenos Aires, som Gombrowicz rejser til kort før Anden Verdenskrig. I hvert fald lyder værket noget mere tilgængeligt end det, der betragtes som hans bedste roman, den stenede Kosmos.

Giv den som gave til: en udlandspolak

Witold Gombrowicz: Dagbog 1959-1969.

4. Veninde

»Er dette virkelig en debut?« spurgte Katrine Hornstrup Yde om litteraturkritiker Sigrid Adamssons Skyerne, en stilistisk original og selvsikker roman om et venskabs forfald.

Adamsson skriver til daglig for Politiken og er langtfra den eneste anmelder, der springer til skønlitteratur. Hermed en læseliste fra de seneste år: På Politiken har vi Lucia Odoom med Cosmos, Felix Thorsen Katzenelson med Skruk skurk og Benedicte Huang med Døtreskole. På Kristeligt Dagblad udkom Anne Skov Thomsen for få dage siden med Præstens, og for snart to år siden udgav vores egen Linea Maja Ernst den meget succesfulde Kun til navlen.

For det meste er det gået godt, i hvert fald hvad angår anmeldelserne, så det passer åbenbart ikke, hvad den irske digter Brendan Behan skulle have sagt om kritikere: De er som eunukker i et harem. De ved, hvordan man gør, de ser, hvordan det gøres hver dag, men de kan ikke selv finde ud af det.  

Giv den som gave til: en veninde, De gerne vil af med

Sigrid Adamsson: Skyerne

5. Præsident

Lige nu taler alle om Trump, men om nogle år er han væk, og hvem eller hvad skal erstatte ham? Det forsøger Laura K. Field at give et svar på i Furious Minds, der handler om de tre overlappende fraktioner, der udgør den nuværende præsidents ideologiske bagland, Det Nye Højre.

Først de såkaldte Claremonters fra tænketanken Claremont Institute, der botaniserer i USAs forfatning og grundlæggere. Dernæst de postliberale, der tæller en masse katolikker – J.D. Vance er for eksempel konverteret til katolicisme – og lægger vægt på en stærk, socialt konservativ stat. Og endelig de nationalkonservative, der har gjort deres konferencer til et fikspunkt for Det Nye Højre og fokuserer på patriotisme og antiimperialisme.

Enormt spændende, hvis man spørger mig, og Fields bog kan passende suppleres med et abonnement på Richard Hananias (delvis gratis) Substack-nyhedsbrev, der ofte går i kødet på de nævnte ideologier. Hanania har selv en broget fortid på højrefløjen, men også et godt blik for deres skørheder. 

Giv den som gave til: en kommende amerikaner

Laura K. Field: Furious Minds: The Making of the MAGA New Right