Er der noget skønnere end sene, ubændige raptusser? Fantastisk nok jo med fremragende forfattere, der bare bliver ved og ved med at være fremragende, men til gengæld aldrig har holdt en reel pause. Vi nøjes med at nævne nogle af dem over 80: Peter Laugesen, Sten Kaalø, Svend Åge Madsen, Laus Strandby Nielsen, Kirsten Thorup, Preben Major Sørensen, Dorrit Willumsen.

De kan imidlertid ikke i nogen streng forstand betegnes som raptusramte, de må nøjes med at beundres og abonneres på som de jubeloldinge, de er og i forhåbentlig masser af år endnu forbliver. Annelise Nielsen derimod!