På vinger. To nye biografier fortæller om dansk flyvnings historie gennem to spektakulære skæbner: Christian Johannsen i dobbeltdækkeren og Kaj Birksted i sin Spitfire.
Danske flyveresser
Christian Johannsen kom fra grænseområdet mellem dansk og tysk. Han voksede op i Nordslesvig, som på det tidspunkt var en del af Tyskland, med forældre, der betragtede sig som danske. Det var dog ikke national identitet, der optog ham, men flyvning. I 1903 lettede den første flyvemaskine fra jorden, og tre år senere fik danskeren J.C.H. Ellehammer sin maskine i luften som den første europæer. Den var godt nok tøjret til en pæl og bevægede sig kun godt en halv meter over jorden, men det mærkelige arrangement indvarslede nye tider og en revolution, der formede Johannsens liv.
Han overværede den første flyvning i 1911, hvor borgerne i Flensborg var mødt frem for at se en pilot lette i en spinkel Eindecker-maskine. Ud over Johannsen deltog en lokal cykelsmed og opfinder, der var kendt under øgenavnet Hannes Patent. Han gik fluks i gang med at bygge sin egen maskine. Da den stod færdig, mistede Hannes Patent lysten til at sætte sig op i den, men det ville Johannsen gerne.
Del: