Dårligt brølt, løvinde
Anmeldelse: I mænds selskab – sande historier. Den professionelle jæger Natasha Illum Berg er mere optaget af egne fortræffeligheder end af naturens.
Anmeldelse: I mænds selskab – sande historier. Den professionelle jæger Natasha Illum Berg er mere optaget af egne fortræffeligheder end af naturens.
»Send mig lige et billede af dig, præcis som du ser ud i dette øjeblik. Ligner du dig selv?« spørger en mand, der i 27 år ikke har kunnet slå forfatter og professionel jæger Natasha Illum Berg ud af hovedet. Nu har han taget kontakt og bedyrer, at selvom han er gift, er han ikke ude på numre; han vil bare gerne mødes med den kvinde, »der altid har været i hans hjerte«. Hun svarer: »Hvad nu, hvis jeg er på vej i seng?« og tilføjer så, at hun altid sover nøgen.
»Gør du virkelig? Jeg elsker det. Gør du virkelig? Du driller mig,« skriver han ivrigt og forsikres om, at der er et foto på vej: »Gå ingen steder.«