Solipsisme. Mircea Cărtărescu lærte som ung at ignorere den såkaldte virkelighed. Det kom der senere stadigt mere virkelige romaner ud af.
Bag Bukarest
I de fleste af den i dag 66-årige rumæner Mircea Cărtărescus romaner strejfer en ensom forfatter, der til forveksling ligner ham selv, omkring i en storby, der til forveksling ligner den rumænske hovedstad Bukarest. Den ensomme mand interesserer sig tydeligvis ikke for ydre succes. Han er en solipsist, der udforsker sit eget indre. Et indre, der undervejs i romanerne viser sig at være næsten uendeligt stort. Og fyldt med erindringer. Fra hans barndom. Og fra de utallige bøger, han har læst. Et indre, der er som et stort bibliotek.
I Solenoide, der oprindelig udkom i 2019, og som nu er stilsikkert oversat til dansk fra den tyske version af romanen af den erfarne Jacob Jonia (det bliver vist desværre stadig sværere for danske forlag at finde kompetente oversættere fra europæiske sprog som ungarsk og rumænsk), ser vi på de første af de omtrent 800 sider en omtrent 30-årig skolelærer tage et karbad for at drukne de lus, han har fået af sine elever på skole nr. 86 i bydelen Colentina i Bukarest.
Del:
