Epos. En idiotisk tanke, men … Hvorfor i alverden skulle det ikke være muligt at leve evigt? Karl Ove Knausgård blander ekstrem hverdagsrealisme med vanvids-utopisme for at nå stjernerne.

Døden hører fortiden til

En vinteraften går en dreng ned til sundet og kigger. »Langt dernede i det sorte vand var der noget der lyste. Der gik et par sekunder før jeg forstod hvad det var. Det var en bil (…) Det måtte lige være sket, for bilens lygter lyste stadig.«

Drengen løber hjem, men da han møder faren, siger han ikke noget, for var det virkelig en bil, han så? Hvis det var noget, han bildte sig ind, hvad vil faren og alle andre så sige, når det helt store redningsarbejde er sat i gang?

bobj
(f. 1947) anmelder og kommenterer dansk og udenlandsk litteratur, bl.a. historisk litteratur, science fiction m.m. Cand.mag i historie og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og fhv. undervisningsassistent, ekstern lektor og højskolelærer. Bo har skrevet for Weekendavisen siden 1982 og undervejs bidraget til bøger som Lystmord, Henrik Stangerup, I begyndelsen var lyset m.fl.

Andre læser også