Anmeldelse. Svensk essayist og digter flytter ud i skoven og beskriver dyrelivet, så man føler sig hensat til Æsops fabler.
Alle de lyde, vi ikke hører
Nina Burtons første modstander er et egern. Det har indrettet sig på loftet, hvor det pusler støjende rundt om natten og forstyrrer hendes søvn, så ud må det. Det sker ikke godvilligt. Da nogle håndværkere kravler op på taget for at renovere loftet, hopper egernet ned fra et træ og lander foran dem, hvor det stiller sig i sin fulde længde på bagbenene og udstøder »en byge af knevrende forbandelser« og »stamper et par gange for at understrege sin alvor«. Alle er imponerede, men egernet taber kampen, selvfølgelig.
I rammefortællingen er den svenske essayist, fagbogsforfatter, digter og medlem af Kungliga Vetenskapsakademien flyttet ind i et arvet sommerhus ude i skoven, og mødet med områdets dyr bliver til Livets tynde vægge, en bog, der vil give et samlet billede af, ja: livet.
Del: