Anmeldelse. Svensk essayist og digter flytter ud i skoven og beskriver dyrelivet, så man føler sig hensat til Æsops fabler.

Alle de lyde, vi ikke hører

Nina Burtons første modstander er et egern. Det har indrettet sig på loftet, hvor det pusler støjende rundt om natten og forstyrrer hendes søvn, så ud må det. Det sker ikke godvilligt. Da nogle håndværkere kravler op på taget for at renovere loftet, hopper egernet ned fra et træ og lander foran dem, hvor det stiller sig i sin fulde længde på bagbenene og udstøder »en byge af knevrende forbandelser« og »stamper et par gange for at understrege sin alvor«. Alle er imponerede, men egernet taber kampen, selvfølgelig.

I rammefortællingen er den svenske essayist, fagbogsforfatter, digter og medlem af Kungliga Vetenskapsakademien flyttet ind i et arvet sommerhus ude i skoven, og mødet med områdets dyr bliver til Livets tynde vægge, en bog, der vil give et samlet billede af, ja: livet.

bobj
(f. 1947) anmelder og kommenterer dansk og udenlandsk litteratur, bl.a. historisk litteratur, science fiction m.m. Cand.mag i historie og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og fhv. undervisningsassistent, ekstern lektor og højskolelærer. Bo har skrevet for Weekendavisen siden 1982 og undervejs bidraget til bøger som Lystmord, Henrik Stangerup, I begyndelsen var lyset m.fl.

Andre læser også