Whodunnit. »Det føltes, som om jeg var forbundet til en anden bevidsthed. Som om et rumvæsen overtog skrivningen.« Forfatteren og litteraten Stephen Marche om at vride en hæderlig roman ud af kunstig intelligens.
Ånden i skrivemaskinen
I kriminalromanen Death of an Author har hovedpersonen ingen tid at spilde. Det er litteraturprofessoren Gus Dupin, som meget mod sin vilje får travlt med at opklare mordet på en berømt forfatter. Ikke alene er den afdødes egen datter og en excentrisk techmilliardær blandt de mistænkte – noget tyder også på, at forfatteren har forudset sin egen bortgang og efterladt sig spor om gerningsmandens identitet i sine bøger.
Mens Dupin halser rundt i Toronto på jagt efter beviser, har han kun sjældent tid til at reflektere over sine omgivelser. Men det sker. Han beskriver et landskab, et måltid, indretningen hos en af de mistænkte. En krimianmelder ville måske konstatere, at Death of an Author først og fremmest er en plotdrevet, men visse steder også en meget sanselig roman.
Del: