Ansgar holder velsignende sin højre hånd frem, men han har et sårmærke i den, som viser, at han har lidt for Kristus. Med den venstre hånd holder han en nordisk dæmon tilbage, der angriber ham, mens han med let bøjet hoved er i gang med at forkynde for menneskene i Ribe. Hans munkekutte er delt i to, så den højre er benediktinernes glatte og enkle kutte, mens den venstre snor sig i vikingetidsmønstre. Hans venstre skulder er delvist hugget igennem, og på ryggen bærer han korset.

Man kan parkere lige bag sognepræst Torben Brammings bopæl i renæssancebygningen Taarnborg midt i Ribe, så der var sådan set ingen grund til svinkeærinder, og i øvrigt havde han allerede kaffen klar, meddelte han i telefonen. Alligevel var det for fristende ikke lige først at småløbe over til domkirken for at se på det drama, som statuen af Ansgar bærer i sig. Ingen aner, hvordan den frankiske benediktinermunk, der kom til Ribe som missionær i 826, i virkeligheden så ud, så billedhuggeren Hein Heinsens statue af ham fra 2015 er mere et symbol på brydningen mellem kristendom og vikingernes asatro.