Debat. Ida Auken, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er ved at splintre Danmark i stumper og stykker.
Åndelig nedrustning
For nylig bisatte jeg en gammel mand. Han havde været kirkegænger hele sit liv og betegnede sig selv som kristen. »Men det behøver man ikke gå og råbe om,« sagde han.
I øjeblikket er der alt for meget råberi og politisering af tro. Folketingets Præsidium har i enighed har takket ja til Københavns Stifts tilbud om at stille en præst til rådighed for Folketinget. Kirkeminister Ida Auken blev så begejstret, at hun måtte filme sig selv i ministerbilen, mens hun jublede, som var hun til en fodboldkamp. Folketingsmedlemmer skal nemlig have adgang til gejstlig støtte, når de for eksempel oplever sorg over ikke at kunne leve op til egne og andres forventninger. Ligesom de angiveligt kan have brug for åndelig oprustning.


