Falsificeret. Fysikere har testet, hvor meget et æg egentlig kan holde til. Svaret vender op og ned på en gammel antagelse.
Æggets hemmelighed
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
I generationer har lærere og formidlere i fysik gentaget den samme pointe: Et æg er stærkest, når det står oprejst – altså med den spidse ende opad. Forestillingen bygger formodentlig på analogien mellem æggets form og bueformede broer, som historisk har vist sig at kunne bære store belastninger. Det var derfor »sund fornuft«, at et æg kunne modstå et større tryk i denne orientering og dermed også bedre overleve et fald, hvis det landede på enden.
Det, vi ved nu
Denne idé er blevet gentaget i utallige ægeksperimenter i klasseværelser, på YouTube og i populærvidenskabelige sammenhænge. Problemet er bare, at ideen er forkert.
Et forskerhold fra blandt andet MIT og Tel Aviv Universitet har testet over 200 æg i både statiske og dynamiske eksperimenter med højpræcise målinger og avancerede computersimuleringer, og konklusionen er klar: Æg er ikke stærkere i den oprejste position – de er faktisk mere modstandsdygtige, når de bliver belastet på tværs, altså i vandret orientering.

Under statisk belastning (langsomt tryk) viste æggene samme maksimale brudstyrke uanset orientering. Men når forskerne målte, hvor meget energi ægget kan absorbere, før det knækker, er den horisontale position klart bedre, og har cirka 30 procent højere energitolerance, fordi ægget er mere fleksibelt i denne retning.
I de dynamiske faldtest blev æggene gentagne gange tabt fra samme højde, og her knækkede færre æg, når de landede på siden, end når de landede på den spidse eller brede ende.
Men …
Fejlen i den gamle antagelse handler også om, hvordan vi bruger ord som »styrke«. Fysisk styrke er ikke kun et spørgsmål om, hvor stift noget er, men også om, hvor meget energi det kan absorbere uden at gå i stykker.
Communication Physics, 8. maj
Del:



