Der er noget helt galt, når kritikeren ønsker sig en yndlingsforfatters omsider seriøst bindstærke værk – 499 sider! – reduceret med meget gerne 60-70 procent. Eller rettere koncentreret, inddampet, skærpet til sublime 30-40 procent. 

Men det er sådan, jeg beklageligvis har det med Harald Voetmanns nye, skriftbugnende roman, Lysmesse.