I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I USA er konservative gladere og har det bedre mentalt end venstreorienterede. Det viser adskillige studier, hvor deltagerne selv vurderer deres mentale sundhed. Konservative meningsdannere har udlagt det som et bevis på, at man bliver lykkeligere af at leve efter en række konservative dyder, såsom at være religiøs, patriotisk og forpligtet i sit parforhold.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

Men de konservatives lykkeforspring bunder snarere i en aversion mod begrebet »mental sundhed« end en reel større livstilfredshed. Det viser et nyt studie fra Tufts University i Massachusetts.

Det nye studie tager udgangspunkt i en undersøgelse fra 2022, der tydeligt viser, at konservative selvrapporterer højere trivsel end venstreorienterede. Forskerne fra Tufts University har nu stillet de samme spørgsmål til 1.000 amerikanere, men ændret én detalje: Mens 500 deltagere blev spurgt om deres »mentale sundhed«, fik de resterende spørgsmål om deres generelle »humør«.

Konservative er generelt gladere end venstreorienterede ifølge undersøgelse om mental sundhed. Foto: Jim Lo Scalzo, Scanpix
Konservative er generelt gladere end venstreorienterede ifølge undersøgelse om mental sundhed. Foto: Jim Lo Scalzo, Scanpix

De konservative svarer generelt, at de har et dårligere humør, end undersøgelser om mental sundhed viser, mens det forholder sig omvendt for de venstreorienterede.

Forskerne forklarer det med, at »mental sundhed« er blevet så associeret med wokeness, at de konservative ikke vil indrømme, at deres mentale sundhed kan være dårlig.

Men ...

Generelt er konservative gladere end venstreorienterede – men de er også ældre, rigere og oftere i faste forhold, og det er alle faktorer, der skal tages højde for i undersøgelser om mental sundhed og lykke. 

Plos One, 30. april