Fjantet forskning

Det, vi troede, vi vidste

De fleste politikere har for længst opdaget, at en velplaceret joke kan fange opmærksomheden og give de fleste budskaber et ekstra skud jovial troværdighed. I videnskabens verden har man traditionelt et mere anstrengt forhold til humor som kommunikativt greb, måske fordi man forestiller sig, at humoren vil få forskningen til at virke useriøs. Men denne antagelse ser videnskaben nu ud til selv at kunne modbevise.

Det, vi ved nu

Kommunikationseksperter fra University of Georgia har i et nyt studie, netop publiceret i Journal of Science Communication, undersøgt 2.212 personers reaktion på en fiktiv forskers brug af humor i otte forskellige opslag om kunstig intelligens på X. Alle opslagene var skabt i samme tegneserieform, men selve humorelementet vekslede mellem kombinationer af ingen humor, satire og antropomorfi (brug af dyr eller genstande, der opfører sig som mennesker). Deltagerne så ét af opslagene hver og svarede efterfølgende på et online spørgeskema. Resultaterne viste, at hvis humoren fik folk til at føle glæde, opfattede de forskeren som troværdig, resultaterne blev accepteret som valide, og deltagerne angav, at humoren forenklede komplekse begreber og gjorde emnerne mere relaterbare.

Men …

Den nye viden kan bruges i kommunikationstræning af forskere, men der er stadig grund til at være forsigtig med morsomhederne. Bruger man skarp ironi eller sarkasme, kan man komme til at fremstå aggressiv eller nedladende, og det vil ofte få modtageren til at reagere med skepsis og afvisning, advarer eksperterne.

Journal of Science Communication, 10. marts