En misforstået ven

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Hunden er menneskets bedste ven, og vi har brugt årtusinder på at lære at forstå hinanden. Derfor har hunde og mennesker også en særlig evne til at læse hinandens kropssprog og sindstilstande, lyder en udbredt antagelse. 

Men faktisk er vi slet ikke så gode til at tyde hundesprog, som vi selv tror. Det viser et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Anthrozoös.

Det, vi ved nu

I studiet viser et forskerpar fra Arizona, at mennesker analyserer alt andet end hundens krop, når de forsøger at forstå, hvad den siger til os.

Forskerne har filmet videoer af en hund, der udviser henholdsvis glæde og ubehag, og vist optagelserne til knap 900 universitetsstuderende i to forsøg. 

Det første forsøg viste de originale optagelser af hunden, hvor man kan se, hvad der gør hunden glad (en godbid og en snor), og hvad der gør den utryg (en støvsuger), samt videoer af hunden, hvor baggrunden var gjort sort.

Det andet forsøg viste modificerede udgaver af videoerne. Her var den glade hund klippet ind i optagelserne med støvsugeren, hvor den utrygge hund blev klippet ind i optagelserne med godbidden og snoren.

Deltagerne fik vist videoerne og blev bedt om at vurdere, hvad hunden følte. Resultaterne viste, at de medvirkende godt kunne læse hundens sindstilstand, når de så den originale optagelse, men at de havde meget sværere ved det, når baggrunden blev fjernet. 

Ved den manipulerede optagelse i forsøg to misforstod størstedelen hundens kropssprog til at passe ind i den situation, de så.

Men ...

Det er dog ikke kun hunde, men også andre menneskers følelser, vi er dårlige til at læse. Et studie fra 2014 foretaget af UCLA viste, at skoleelever kun kunne identificere lidt over to tredjedele af de følelser, de så på billeder eller videoer af mennesker i forskellige situationer. 

Malene Jensen

Anthrozoös, 10. marts