Falsificeret. Isbade har ry for at mindske inflammation og beskytte mod stress. Men forskere har svært ved at få øje på de positive sundhedseffekter.
Koldt vand i blodet
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Hver morgen starter Casper Christensen dagen med at sænke kroppen ned i et kar fyldt med iskoldt vand i sin have. Det fortalte den kendte komiker tirsdag i DR-podcasten Jagten på det evige liv. Christensen er bare en af mange, der dyrker de iskolde dukkerter, som har ry for at beskytte mod inflammation og stress, stimulere immunforsvaret og give bedre søvnkvalitet.
Det ved vi nu
Nu har australske forskere lavet et studie, der samler op på den viden, der findes om isbadenes mulige sundhedseffekter. Efter at have gennemgået 11 lodtrækningsforsøg med i alt 3.177 deltagere konkluderer de, at der på flere områder ikke er nogen påviselig positiv effekt. For eksempel ser det ikke ud til, at inflammationen falder, men at den tværtimod stiger, umiddelbart efter man har dyppet sig i det iskolde vand. Og selvom der ses en lille positiv effekt på stress efter 12 timer, er der ikke nogen virkning, når forskerne måler efter 1, 24 eller 48 timer. Der er altså ikke rigtig noget bevis for, at isbadningen har nogen langvarig effekt på vores sundhed, siger Bo Belhage, som er overlæge på Bispebjerg Hospital, til videnskab.dk
Men …
Bare fordi man ikke kan bevise nogen universelle effekter, kan den enkelte godt få noget positivt ud af oplevelsen, understreger Bo Belhage: »Fyr den af,« lyder hans opfordring. cron
Del:
