Sammentræf gav kulde

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Selvom vi taler meget om global opvarmning, lever vi geologisk i en usædvanlig kold istid. I hele den geologiske periode phanerozoikum, der startede for 542 millioner år siden, har der kun været iskapper ved polerne i to perioder.

Den første startede i den sene kultid for 340 millioner år siden og sluttede i den tidlige permtid for 280 millioner år siden, mens den anden istid startede for omkring 34 millioner år siden, hvor Antarktis frøs til is. For blot tre millioner år siden bredte iskapperne sig også i Arktis.

Der har været foreslået mange mekanismer for at forklare kulden, såsom kontinenternes placering og ændringer i landjordens optag af CO₂, men forskerne er ikke blevet enige.

Det, vi ved nu

Ifølge et hold klimaforskere ledet af Universitetet i Leeds er der dog ikke en enkelt årsag til de geologiske istider, for deres modelstudier viser, at de forudsætter en kombination af flere usædvanlige forhold.

Jordens naturlige klimaregulering foretrækker en varm verden med et højt CO₂-niveau. Det kan imidlertid skifte efter længere perioder med meget lave mængder af global vulkanisme i kombination med meget spredte kontinenter med store bjerge, som giver mulighed for masser af global nedbør. De store nedbørsmængder forstærker kemiske reaktioner, der fjerner kulstof fra atmosfæren, når regnvand nedbryder bjergarter, og det reducerer den globale temperatur.

Hvis flere af disse forhold optræder på samme tid, så kan det ifølge modelstudierne skubbe Jorden over i en atypisk kuldeperiode.

Men …

Forskerne understreger, at selvom Jorden selv foretrækker et varmt klima, er de koldere omgivelser optimale for os, fordi vi for længst har tilpasset os efter dem.

jopp

University of Leeds & Science Advances, 14. februar