Falsificeret. Jordens geologiske istider har ikke en enkelt årsag, men er skabt af et sammenfald af faktorer.

Sammentræf gav kulde

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Selvom vi taler meget om global opvarmning, lever vi geologisk i en usædvanlig kold istid. I hele den geologiske periode phanerozoikum, der startede for 542 millioner år siden, har der kun været iskapper ved polerne i to perioder.

Den første startede i den sene kultid for 340 millioner år siden og sluttede i den tidlige permtid for 280 millioner år siden, mens den anden istid startede for omkring 34 millioner år siden, hvor Antarktis frøs til is. For blot tre millioner år siden bredte iskapperne sig også i Arktis.

Der har været foreslået mange mekanismer for at forklare kulden, såsom kontinenternes placering og ændringer i landjordens optag af CO₂, men forskerne er ikke blevet enige.

I den geologiske periode phanerozoikum har der kun været iskapper ved ved polerne i to perioder. Arkivfoto: Jonathan Nackstrand, Scanpix Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Det, vi ved nu

Ifølge et hold klimaforskere ledet af Universitetet i Leeds er der dog ikke en enkelt årsag til de geologiske istider, for deres modelstudier viser, at de forudsætter en kombination af flere usædvanlige forhold.

Jordens naturlige klimaregulering foretrækker en varm verden med et højt CO₂-niveau. Det kan imidlertid skifte efter længere perioder med meget lave mængder af global vulkanisme i kombination med meget spredte kontinenter med store bjerge, som giver mulighed for masser af global nedbør. De store nedbørsmængder forstærker kemiske reaktioner, der fjerner kulstof fra atmosfæren, når regnvand nedbryder bjergarter, og det reducerer den globale temperatur.

Hvis flere af disse forhold optræder på samme tid, så kan det ifølge modelstudierne skubbe Jorden over i en atypisk kuldeperiode.

Men …

Forskerne understreger, at selvom Jorden selv foretrækker et varmt klima, er de koldere omgivelser optimale for os, fordi vi for længst har tilpasset os efter dem.

jopp

University of Leeds & Science Advances, 14. februar

jopp
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958) skriver om naturvidenskab, især om klima, geofysik og rummet. Han er cand.scient, ph.d. i fysik og seniorforsker på Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og arbejder med anvendelse af satellitdata især i Arktis. Han har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og har modtaget Det naturvidenskabelige Fakultets formidlingspris på Københavns Universitet. I 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat efter en afstemning på videnskab.dk.

Andre læser også