Kommentar. Med Grønlands hvide guld har DR Dokumentar igen ladet et stykke journalistisk venstrehåndsarbejde slippe igennem. Der danner sig efterhånden et mønster.
En byzantinsk systemfejl
Sjældent er en dokumentar blevet mødt med et mere unisont kor af kritikere end DRs Grønlands hvide guld. I dokumentaren, der udkom i weekenden, når en historiker-journalist og en grædende, dekolonial forskeraktivist frem til, at Danmark har suget 400 milliarder ud af Grønlands undergrund gennem en kryolitmine i perioden 1854 til 1987.
Dette tal – som er dokumentarens centrale påstand – er siden blevet sablet ned af en stadig voksende liste af økonomer – herunder dokumentarens egen ekspertkilde, økonomiprofessor Torben M. Andersen, der efterfølgende har taget afstand fra den måde, tallene udregnes og fremstilles på i dokumentaren. Kort sagt mener de alle, at det reelle tal formentlig er markant lavere. Tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har ligefrem kaldt dokumentaren »groft vildledende«.
Del: