Taiwan mistænker et kinesiskejet fragtskib for at have beskadiget et undersøisk kabel tæt på den demokratiske ø i det seneste tegn på, at sårbar infrastruktur på havbunden i stigende omfang bliver opfattet som legitime mål i den storpolitiske rivalisering.

Den taiwanske kystvagt standsede fartøjet Shunxin-39 cirka 13 kilometer ud for Taiwans nordøstkyst fredag, efter at der var sket brud på et telekommunikationskabel i nærheden, oplyser kystvagten på sin hjemmeside. Kystvagten var ikke i stand til at borde Shunxin-39, angiveligt fordi vejret ikke tillod det, og skibet fortsatte efterfølgende mod havnebyen Busan i Sydkorea. De taiwanske myndigheder forsøger nu at få sydkoreanernes hjælp i den videre efterforskning.

Shunxin-39 sejler under camerounsk flag, men ifølge rapporter tilhører det et rederi, der har en kinesisk ejer og adresse i Hongkong.

Officielt er Taiwan varsom med at kalde episoden for »sabotage«, selvom det er det ord, en unavngiven taiwansk embedsmand bruger over for den britiske avis Financial Times. Episoden kommer efter flere nylige tilfælde af beskadigede kabler i Østersøen, der i vide kredse fortolkes som russiske sabotageaktioner. I 2023 blev internetforbindelsen til en gruppe taiwanskkontrollerede småøer også ramt, efter at kinesiske fartøjer rev undersøiske kabler over.

Flådeøvelse i Taiwan 9. januar 2025.  I sin nytårstale lovede præsident Lai Cheng-te at styrke landets forsvarsbudget. Det er kun blevet mere relevant efter den mistænkelige beskadigelse af det undersøiske kabel. Foto: Ritchie Tongo, Scanpix
Flådeøvelse i Taiwan 9. januar 2025.  I sin nytårstale lovede præsident Lai Cheng-te at styrke landets forsvarsbudget. Det er kun blevet mere relevant efter den mistænkelige beskadigelse af det undersøiske kabel. Foto: Ritchie Tongo, Scanpix

harms

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.