Familiestrid. Når relationen mellem børn og forældre brydes, skyldes det ofte nye relationer uden for familien.
Ikke svigermors drøm
En enlig mor deler sit sommerhus med sin søn for at komme tæt på børnebørnene. Men snart opstår der konflikter med sønnens kone. Servicet bliver udskiftet, og træerne i haven bliver fældet, uden at moren føler sig hørt. Konflikten trappes hurtigt op og ender med et højlydt skænderi i sommerhuset med svigerdatteren. Næste dag er søn, svigerdatter og børnebørn taget hjem uden varsel. Moren har ikke set dem siden.
Dette scenarie er hentet fra virkeligheden og indgår i psykolog Andreas Nikolajsens igangværende ph.d.-projekt, Intergenerationelle brud i alderdommen. Her udforsker han, hvad der sker, når børn slår hånden af deres forældre – et emne, som er blevet diskuteret vidt og bredt, siden journalist Astrid Høg tog det op i et debatindlæg i Berlingske i midten af januar.
Del:


