Et kirurgisk indgreb i hjernen kan tilsyneladende hjælpe patienter med delvise lammelser til at gå igen.

I et nyt studie beskriver neurologer, hvordan såkaldt dyb hjernestimulation (DBS) kan genetablere forbindelsen mellem hjernen og nerver i rygmarven hos patienter med en inkomplet rygmarvsskade. Her er der tale om skader, hvor rygmarven er delvis revet over, så personen er lokalt og ikke totalt lammet.

Dyb hjernestimulation bruges normalt til at behandle patienter med lidelser som Parkinsons sygdom eller dystoni. Behandlingen består i en operation, hvor elektroder indsættes i områder af hjernen, der siden stimuleres med små impulser, som kan mindske stivhed og ufrivillige muskelbevægelser.

Nu demonstrerer et internationalt hold af hjerneforskere med schweiziske Université de Lausanne i spidsen, hvordan behandlingen også kan hjælpe mennesker med rygmarvsskader til at genvinde motoriske færdigheder.

En af forsøgsdeltagerne er Wolfgang Jäger, der sidder i kørestol, men nu kan gå op og ned ad trapper. Foto: Neurorestore
En af forsøgsdeltagerne er Wolfgang Jäger, der sidder i kørestol, men nu kan gå op og ned ad trapper. Foto: Neurorestore Neurorestore

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

I det nye studie brugte forskerne kunstig intelligens til at kortlægge detaljeret aktivitet i hjernen hos mus, der med tiden blev i stand til at gå igen oven på en inkomplet rygmarvsskade. Til neurologernes store overraskelse opdagede de, at en særlig del af hypothalamus i mellemhjernen, der traditionelt kobles til ophidselse og motivation, også så ud til at have betydning for gnavernes evne til at gå.

Da forskerne i efterfølgende forsøg behandlede både mus og rotter med inkomplet rygmarvsskade med dyb hjernestimulation i netop dette område, kunne de konstatere, at forsøgsdyrene blev markant bedre til at gå.

Og ikke nok med det. Hjerneforskerne har også testet behandlingsmetoden på to personer med inkomplet rygmarvsskade, der begge genvandt tilpas med førlighed i benene til at gå korte ture uden støtte.

En af de to forsøgsdeltagere, en 54-årig mand fra byen Kappel i Østrig, har siddet i kørestol siden 2006, hvor en skiulykke kostede ham en rygmarvsskade, der gjorde ham delvis lam.

Til avisen The Daily Mail fortæller han, hvordan behandlingen ikke har kureret ham, men dog har forbedret hans bevægelsesevne markant. Mens han tidligere måtte sætte sig ned og løfte sine ben et ad gangen for at komme ned ad en trappe, kan han nu gå, mens han støtter sig til et gelænder eller en stok.

Ifølge forskerne indikerer de foreløbige resultater, at behandlingen medfører en omorganisering af nervebaner i den del af rygmarven, der ikke er revet over, og at det forbedrer kommunikationen mellem rygmarven og hjernen.

Forskerne kalder indgrebet lovende, men understreger, at flere og større studier er nødvendige for at teste behandlingen yderligere.

Nature Medicine, 2. december

Université de Lausanne, 2. december