Kort nyt. Banebrydende ny behandling kan give personer med rygmarvsskade noget af førligheden tilbage.
Vigtige skridt
Et kirurgisk indgreb i hjernen kan tilsyneladende hjælpe patienter med delvise lammelser til at gå igen.
I et nyt studie beskriver neurologer, hvordan såkaldt dyb hjernestimulation (DBS) kan genetablere forbindelsen mellem hjernen og nerver i rygmarven hos patienter med en inkomplet rygmarvsskade. Her er der tale om skader, hvor rygmarven er delvis revet over, så personen er lokalt og ikke totalt lammet.
Dyb hjernestimulation bruges normalt til at behandle patienter med lidelser som Parkinsons sygdom eller dystoni. Behandlingen består i en operation, hvor elektroder indsættes i områder af hjernen, der siden stimuleres med små impulser, som kan mindske stivhed og ufrivillige muskelbevægelser.
Nu demonstrerer et internationalt hold af hjerneforskere med schweiziske Université de Lausanne i spidsen, hvordan behandlingen også kan hjælpe mennesker med rygmarvsskader til at genvinde motoriske færdigheder.

I det nye studie brugte forskerne kunstig intelligens til at kortlægge detaljeret aktivitet i hjernen hos mus, der med tiden blev i stand til at gå igen oven på en inkomplet rygmarvsskade. Til neurologernes store overraskelse opdagede de, at en særlig del af hypothalamus i mellemhjernen, der traditionelt kobles til ophidselse og motivation, også så ud til at have betydning for gnavernes evne til at gå.
Da forskerne i efterfølgende forsøg behandlede både mus og rotter med inkomplet rygmarvsskade med dyb hjernestimulation i netop dette område, kunne de konstatere, at forsøgsdyrene blev markant bedre til at gå.
Og ikke nok med det. Hjerneforskerne har også testet behandlingsmetoden på to personer med inkomplet rygmarvsskade, der begge genvandt tilpas med førlighed i benene til at gå korte ture uden støtte.
En af de to forsøgsdeltagere, en 54-årig mand fra byen Kappel i Østrig, har siddet i kørestol siden 2006, hvor en skiulykke kostede ham en rygmarvsskade, der gjorde ham delvis lam.
Til avisen The Daily Mail fortæller han, hvordan behandlingen ikke har kureret ham, men dog har forbedret hans bevægelsesevne markant. Mens han tidligere måtte sætte sig ned og løfte sine ben et ad gangen for at komme ned ad en trappe, kan han nu gå, mens han støtter sig til et gelænder eller en stok.
Ifølge forskerne indikerer de foreløbige resultater, at behandlingen medfører en omorganisering af nervebaner i den del af rygmarven, der ikke er revet over, og at det forbedrer kommunikationen mellem rygmarven og hjernen.
Forskerne kalder indgrebet lovende, men understreger, at flere og større studier er nødvendige for at teste behandlingen yderligere.
Nature Medicine, 2. december
Université de Lausanne, 2. december
Del:



