I debatten om, hvorvidt børn og unges forbrug af sociale medier er skadeligt, bliver dét, at der endnu ikke er »enighed blandt forskere på området«, ofte fremført som et argument for, at det så ikke kan være så skadeligt, og at man ikke kan begynde at regulere på området, før vi er helt sikre.

At kræve enslydende evidens ville være fornuftigt, hvis det drejede sig om et produkt, som skulle godkendes til børn, før det blev markedsført. Vi har imidlertid den modsatte situation. Vi lader vores børn og unge bruge størstedelen af deres fritid på apps, som vi ikke har evidens for ikke er skadelige.

Tværtimod har vi evidens nok til at vurdere, at de sociale medier udgør en trussel mod vores børns sundhed og sikkerhed, og vi bør derfor handle tilsvarende. De sociale mediers forretningsmodel er at maksimere mængden af tid og data, brugerne afgiver til dem, så de kan sælge reklamer og finpudse algoritmerne. Virksomhederne har softwareingeniører, neuropsykologer og enorme budgetter til at designe apps, så de har den helt rette mængde af dopaminudløsning, socialt spil, konkurrence, udforskning, spænding, overraskelse og nyhedsværdi til at være uimodståelige.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Hvis man er i tvivl om deres evner til at lave afhængighedsskabende design, kan man skæve til de danske børns forbrug. I en ny rapport fra Red Barnet angav 32 procent af de adspurgte børn og unge, at de dagligt brugte tre til fire timer på digitale medier og spil i fritiden, 19 procent brugte fem til seks timer, og hele syv procent brugte syv til otte timer. Det er et skræmmende højt tidsforbrug, både fordi det er spild af dyrebar tid i de formative barndomsår, og fordi sociale medier giver adgang til uanede mængder af skadeligt indhold. Her er fri adgang til grov vold og hård porno, inspiration til selvskade, urealistiske idealer for udseende og livsstil, digital mobning og kontakt til fremmede, der sælger narkotika eller udsætter børn for afpresning og seksuelle krænkelser. Man kan få syn for sagn ved at se DRs dokumentar Alene hjemme på nettet eller læse Red Barnets rapport »Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online«.

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

En hjerne under udvikling har et stort potentiale for læring, men er også sårbar, fordi den er både formbar og mangler forsvar. At hjernen er formbar, betyder, at de aktiviteter, man laver i barndom og ungdom, helt fysisk former hjernen. Hvis man for eksempel spiller meget klaver, vil dette kunne ses på hjernescanninger. Den amerikanske filosof Will Durant sagde det egentlig meget godt i dette citat fra 1926: »We are what we repeatedly do.«

En hjerne under udvikling mangler også et forsvar til at modstå kræfterne i de sociale medier. Menneskets hjerne er først færdigudviklet i 25-årsalderen, og frontallapperne er det sidste, der bliver færdigt. Det betyder, at en ung hjerne ikke har færdigudviklet impuls- og følelseskontrol, empati eller konsekvensberegning. Disse kendetegn kan man så kombinere med, at unge helt naturligt er meget optagede af deres sociale position blandt jævnaldrende, og så har man en god forklaring på, hvorfor de sociale medier både er så attraktive og så skadelige for unge.

Desværre er Sundhedsstyrelsens anbefalinger kaldet »styr på skærm« bemærkelsesværdigt vage. For det første bliver alle typer af skærm blandet sammen under ét, når der bliver anbefalet tidsgrænser. Det giver et indtryk af, at »skærmtid er skærmtid« – også selvom vi alle kan blive enige om, at der er forskel på at se en fredagsfilm med familien i stuen og at doomscrolle på TikTok alene på børneværelset. For det andet er det påfaldende, at man helt undlader at vejlede om, hvilke overvejelser forældre bør gøre sig i forhold til, hvornår og hvorvidt man skal give sit barn adgang til smartphones, internet og sociale medier. Det er oplagt at drage en historisk parallel til tidligere tiders katastrofale danske laissez faire-tilgang til unge og alkohol. Resultatet blev, at vi havde europarekord i druk blandt unge i over 20 år.

Kære Sundhedsstyrelse – lad det blive en anden historie nu med skærmkulturen, lad os denne gang sætte europarekord som de mest skærmsunde unge. Hjælp os forældre ved at sige det, som det er: Børn og unge under 16 år bør ikke være på de sociale medier.

Juli Ravneberg Stokholm er læge, ph.d.-studerende og mor til fire