Japans nye premierminister, Shigeru Ishiba, risikerer at gå over i historien som den leder, der har regeret landet i kortest tid nogensinde, efter at han i weekenden indkasserede en regulær vælgerlussing og i de kommende dage må kæmpe for sit politiske liv.

Ishiba, der overtog premierministerembedet i begyndelsen af oktober, havde håbet, at han ved at udskrive valg i utide til parlamentets underhus kunne få et solidt folkeligt mandat som leder af verdens fjerdestørste økonomi.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

I stedet scorede han et ydmygende nederlag, da japanerne søndag gik til stemmeurnerne og markerede deres vrede over politiske skandaler og voksende leveomkostninger. Ishibas Liberale Demokratiske Parti og en mindre koalitionspartner råder nu over bare 215 ud af de i alt 465 pladser i underhuset. Han kan derfor enten stille sig i spidsen for en svag og sårbar mindretalsregering eller forsøge at indgå i en koalition med et eller flere oppositionspartier, der uden tvivl vil kræve en høj pris.

Nogle iagttagere tvivler på, om Ishiba overhovedet vil kunne fortsætte. Hvis han må smide håndklædet i ringen, vil han slå den nuværende bundrekordindehaver, prins Naruhiko Higashikuni, der regerede i bare 54 dage lige i kølvandet på Japans nederlag i Anden Verdenskrig. harms

Shigeru Ishiba kan muligvis blive indehaver af en kedelig rekord. Foto: Kim Kyung-Hoon, Scanpix
Shigeru Ishiba kan muligvis blive indehaver af en kedelig rekord. Foto: Kim Kyung-Hoon, Scanpix Kim Kyung-Hoon/EPA/Ritzau Scanpix