Runmarö i den stockholmske skærgård ligger blot en lille times transport med bil og færge fra hovedstaden, men den er en verden for sig. 

Den bare 15 kvadratkilometer store ø er befolket af et væld af sommerfugle, fluer og biller, dertil seks forskellige kødædende planter og hele 27 slags orkideer, blandt andet fruesko, hyldegøgeurt og sværdskovlilje. Intet andet sted i Sverige kan man finde så stor artsrigdom på så begrænset et område.