Anmeldelse: Den røde hane. I sin anden roman cementerer Ingrid Nymo sig som en ambitiøs og fuldkommen egensindig forfatter. Det lykkes Den røde hane at være både krimi, socialrealisme, folkeeventyr og dannelsesroman.
Thy som en sindstilstand
Egentlig giver det ikke mening at sammenligne Den røde hane med noget andet, for historien om hjemmehjælperen Roberta, der er flyttet hjem til et pyromanplaget Thy med sin kæreste, der forlader hende, fordi han ikke er klar til børn, er sin egen.
Alligevel er der nogle ting, der springer i øjnene: Forsøget på at skildre karaktererne med troværdig tale (Nymo lader thyboer tale thybomål) og folketro (skiftinge og havmænd titter indimellem frem) kunne godt være i familie med Stine Pilgaards Meter i sekundet og endnu mere med Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.
Del:
