Lækkert hår?

Engang var det populært at vurdere, om et udsagn var racistisk, ved at bruge »jødetesten«. Hvis en påstand lød racistisk, når man erstattede for eksempel indvandrere/polakker/kinesere med jøder, var den racistisk.

Laver man samme eksperiment med kvinder, går det til gengæld helt galt. Sjove eller harmløse udsagn om mænd forvandler sig lynhurtigt til kvindehad, så snart man fremsætter dem om kvinder. Det meste er faktisk kun sexistisk, når det siges om en kvinde.

Tag for eksempel FCKs hyldestsang til spilleren Thomas Delaney:

»Han har et lækkert hår, han scorer fjendens skår, sikke en fremtid han får.«

Kunne man forestille sig en lignende sang om en kvinde? Selvfølgelig ikke. Vover nogen at hylde en kvindelig sportsudøver med henvisning til hendes udseende og effekt på det modsatte køn, kan man godt starte nedtællingen til, at den første feminist imploderer på de sociale medier. Ve den, der seksualiserer en kompetent sportskvinde.

Mænd kan også uden problemer diskutere Nicklas Bendtners spraglede tøjstil med hinanden, både med humor og kærlighed, og landsholdets omdiskuterede jakkesæt fra Shaping New Tomorrow kan udløse en seriøs æstetisk debat om, hvordan det danske landshold bør fremstå. Torsten Grunwald, der driver bloggen Den Velklædte Mand, uddeler uden offentlige protester minuspoint til både kendte og kongelige mænd på det sociale medie X. Senest er Spaniens premierminister, Pedro Sánchez', habitjakke blevet dømt for kort, mens bukserne er for lavtaljede og slipseknuden for stor.

Til sammenligning har nyfeministerne travlt med at blive forargede. Alt, hvad der kan misforstås, skal åbenbart misforstås, herunder da bandet Suspekt sang »Flere øl, flere mål, store patter, 4-0« til EM i Stuttgart.

For selvfølgelig var der en dame, der straks sendte et harmdirrende læserbrev afsted til Berlingske:

»Vi skriver 2024, #metoo har skyllet ind over landet, den offentlige dagsorden har i årevis kræset om ligeløn, kvoter i bestyrelser, kvinders mentale load, øget seksualisering af kvinder og unge piger – og så indledes folkefesten med, at vi alle skal stå og råbe 'STORE PATTER!'«

Man må virkelig håbe, hun huskede at trække vejret. 

Det store spørgsmål er, hvorfor diskussionen om tøj, køn og udseende kan føres i et stilfærdigt toneleje blandt mænd, når den samme diskussion blandt kvinder ofte eskalerer i anklager om sexisme og objektivisering, der kræver en undskyldning eller en aflysning af den eller det formastelige. 

Nyfeminister har både viljen og evnen til at overreagere, og alligevel forstår mange af dem ikke, at flere mænd ikke har lyst til at blande sig i ligestillingsdebatten.

Paradoksalt nok betragter mange nyfeminister mænd som nogle, der er dårlige til at tale sammen. Eksemplerne viser ellers med al tydelighed, at de er langt bedre til det end kvinder. 

Måske burde kvinder for en gangs skyld lade sig inspirere af det modsatte køn og lade være med at gå i fuldt alarmberedskab, hver gang nogen siger noget om en kvindes påklædning. 

Mænd kan i hvert fald godt finde ud af det.