Nå. Guidebog til Aarhus er faret vild i sig selv.
Så bliver det ikke mere noller
»Smilets by bliver aldrig den samme,« står der på bagsiden af bogen, som lover læseren hemmeligheder om Aarhus, glemte fortællinger, myter og væsentlige efterspil. Men i stedet for Hva' saa! burde den nok have heddet Og hvad så? For bortset fra enkelte lysglimt af mening og endda poesi brillerer bogen med et totalt fravær af struktur, retning, korrektur og desværre også relevans.
Det er ellers en god idé med en guidebog til Århus eller Aarhus, som byen igen kom til at hedde i 2011, da man ville have et navn, der var mere Danish for progress. Som indfødt aarhusianer kender jeg de fleste jokes om byen og har stor veneration for den, faktisk også for dens forsøg på at være international, selvom den ret beset er en by i provinsen og ikke har udsigt til at blive andet.
Del: