Det, vi troede, vi vidste

I 2019 præsenterede Google sin kvantecomputer Sycamore. Hvor en almindelig computer tænker binært, altså ved at beregne verden lineært som en kombination af henholdsvis nuller og ettaller, kan en kvantecomputer sammensmelte nullerne og ettallerne og udføre flere komplekse beregninger på én gang.

Og her var Sycamore altså særlig dygtig. Ifølge Google kunne Sycamore på tre minutter og 20 sekunder løse en opgave, som det ville tage en »almindelig« supercomputer 10.000 år at regne på, og man annoncerede, at Sycamore havde opnået såkaldt quantum supremacy. 

Man havde med andre ord skabt en teknologi, der var mægtigere end alle verdens supercomputere tilsammen.

Det, vi ved nu

I 2022 halede de almindelige computere imidlertid ind på Sycamore, da det lykkedes kinesiske computereksperter at bygge en almindelig, klassisk computer, som kunne udføre Sycamores tidligere beregninger på kun 14,22 sekunder. 

Arkivfoto: Ho, AFP, Scanpix
Arkivfoto: Ho, AFP, Scanpix Ho/AFP/Ritzau Scanpix

I tillæg brugte den nye computer mindre energi på arbejdet end Sycamore, og forskerteamet kunne præsentere et endnu lavere energiforbrug, hvis computeren kunne få lov at bruge hele 17 sekunder på sin beregning.

Men …

Feltet er konstant i udvikling, og mens de klassiske computere bliver dygtigere, arbejder kvantecomputerne sig også videre fremad og måske i endnu større hast. Kvanteeksperter fra både England og USA er dog enige om, at kapløbet måske nok kan bruges til at anspore innovation, men at det altid i sidste ende handler om, hvilke slags computere der efterspørges af brugerne. 

Der vil altid være tilfælde, hvor en programmeret kvantecomputer vil være skarpest, men det kræver, at nogen efterspørger det i opgaveløsningen frem for de klassiske computere.

New Scientist, 3. juli