For nylig fortalte en god veninde mig, at hun under oprydningen i et dødsbo havde fundet sin oldemors dødsmaske fra 1956, pænt foldet ind i et håndklæde.

Oldemoren var en kendt og moderne tænkende forfatter, som beredte vejen for mange yngre skrivende kvindelige kolleger. Hendes dødsmaske skal naturligvis være i familiens eje, så længe der er interesse for den. Men hvis slægtsinteressen løber ud, hvor hører sådant et klenodie så hjemme?