Stakit stald gevir

Lucas Rijnevelds Min egen øjesten er en regn af lussinger. Romanen er dybt ubehagelig – og så velskrevet, så meget sin egen, delikat, desorienterende. Et stort kraftværk af prosa, og samtidig så fintmærkende, hvirvlende, overjordisk. Man bliver revet med af en naturkraft, en malstrøm, og mindet om, hvor levende og ustyrlig litteratur kan være.

Romanen er også et ekko af Vladimir Nabokovs Lolita henlagt til en bondegård i Holland. En 49-årig dyrlæge bliver forgabt i en 14-årig pige, som lever i sin egen sære verden, og en lang, klæbrig overgrebssommer følger. Som i Lolita er fortælleren forbryderen, og han skriver en forførende, ildevarslende glitterprosa, han er »ung og balstyrig, som æbletræet der hvert år fik nye blomster selv når døden lå begravet under det, på grund af dig blev jeg ved at skyde nye grene, jeg voksede«. Lydhørt og levende oversat af Birthe Lundsgaard.