Når jeg lukker en science fiction-roman og kigger op, undrer jeg mig. Lever jeg virkelig i en så tilbagestående verden? En verden med byer som osende bilhelveder, som folk snegler sig ind til ad overfyldte motorveje. Med forblæste, betongrimme storcentre på enorme parkeringspladser omkranset af flagstænger med lasede logoflag. Med mennesker stuvet sammen i tætliggende højhuskomplekser uden grønt i syne. 

Herhjemme skal der være plads til over tre millioner køretøjer, som køler ved køler ville fylde en tosporet motorvej til Rom og tilbage igen. Den smule natur, vi har tilbage, bliver bebygget og gennemskåret af nye motorveje.