Engang sukkede verden efter stærke mænd, fra mytologiske helte til alfaderlige regenter. Nu dikterer tidsånden, at alfahanner mødes med en vis skepsis. Der er noget latent problematisk ved at have det fysiske overtag, noget grundlæggende toksisk ved traditionel maskulinitet.

»Fremtiden er feminin,« lyder et af tidens slagord. Det er ikke en dommedagsprofeti, tværtimod: Vi må forstå, at med kvinder ved roret bliver alting bedre.