DR lancerer tjenesten Gensyn med alt godt fra gamle dage. I Koncerthuset pisker man stemningen op: Johannes Langkilde spankulerer ind i oberst Hackels uniform, langskaftede støvler og stift, lyst overskæg limet på, og Maria Rørby Rønn forklarer, at Gensyn skal være et dynamisk arkiv med kurateret indhold. Det er effektiv propaganda, man bliver grebet af længsel efter hedengangen monokultur, dengang alle tændte for fjernsynet søndag klokken 20.00 og talte om det samme dagen efter. Man får lyst til at sidde i det 20. århundrede og se Nana eller Ulrik Wilbek og Anja Andersen vinde guldmedaljer. Gensyn imødekommer den umulige længsel med nutidens fragmenterede, individualiserede, streamende medieforbrug, Bonanza bliver sløjfet, og det samlede arkiv rykker over på Det Kongelige Bibliotek.

Koncerthusets scifi-brutale lokaler er i dagens anledning indrettet som et nostalgisk raritetskabinet med rekvisitter og kostumer fra fortiden. Her står kjoler og jakkesæt fra Krøniken (ombølget af kødgrydeduft fra gule ærter med stegt flæsk, en uforklarlig snack, der skal fortælle noget om Krønikens 1950ere).

Dér står selveste Buster Oregon Mortensens tryllehat og troner, og når man kommer tættere på, forstår man noget om tv-magi og ikonografi, for den hat er vitterligt bare blå filt og påklistrede stjerner, men den er også et sug i maven. Busters verden er den børneserie, som flest glæder sig til at gense.

DR har fået undersøgt, hvilke »gensyn« der er mest populære. Ikke overraskende glæder alle sig mest til Matador. Og nordjyderne til Huset på Christianshavn, som løbende bliver nyrestaureret. Millennials mellem 30 og 39 ser mest frem til at gense programmer fra egen barndom: Endelig er man gammel nok til at se Taxa, som har fået et skær af 90er-kult i mellemtiden.

Nogle tidskapsler er forbløffende moderne: Der hænger Mads Mikkelsens læderjakke, fra dengang han var Fischer i Rejseholdet, og ligner noget hip Berlin-genbrug, man kan stå i kø til Berghain i. De puffede snørelukninger i Gøngehøvdingens dybgrønne ruskindsærmer har fået et comeback i Generation Z.

Katrine Muff og Mathias Hammer fra P2s Sangbogen (klædt ud som viceværten Meyer og kokkepigen Laura) dissekerer kendingsmelodier. Huset på Christianshavn er frejdig dur, falde på halen-jazz, der lyder af revy og hjemlig hygge. Melodien fra Matador skulle have været en fuldfed, storslået symfoniorkesterindspilning, men i sidste øjeblik blev melodien spillet på klaver af pianisten Elvi Henriksen.

Finn Storgaard (Tue fra Huset på Christianshavn) og Helle Hertz (kendt fra alverden) kigger forbi. Det er fantastisk at kunne se det hele igen, siger Hertz, men også lidt trist, at alle i mellemtiden er gået bort. Et øjebliks stille melankoli indtræder, tiden går, man kan ikke bare streame sig tilbage til guldalderen.

»Men de lever på Gensyn,« trøster Johannes Langkilde, og han ville smile, hvis overskægget ikke var limet så stift på.