Da Klimarådet tirsdag formiddag præsenterede sin seneste status over den danske klimapolitik, var der flere løftede pegefingre til regeringen. Samlet set finder rådet det ikke »anskueliggjort«, at den nuværende klimaindsats er nok til at nå en reduktion på 70 procent i 2030.
»Selv om anskueliggørelse i praksis ikke er sort eller hvidt, er der på nuværende tidspunkt for høj risiko for, at regeringens skitserede vej ikke vil bringe Danmark i mål,« lyder det i rapporten, hvor der også sås tvivl om, hvorvidt 2025-målet på 50-54 procents reduktion kan nås.
Politikerne har nedsat Klimarådet for at være vagthund over dem selv. Lever de op til deres egne løfter, eller prøver de at smutte udenom?
Årets rapport viser, at der skal mere til for at nå målet.
Klimarådet anbefaler, at Danmark ufortøvet satser endnu mere på vind og sol i de kommende år og lover at komme med en særlig rapport om Danmarks fremtidige sikkerhed for elforsyning fra vind og sol.
Rådet er fortsat skeptisk over for, at vi i Danmark bruger store mængder træflis i vores tidligere kulfyrede kraftværker, selvom det anses for CO₂-neutralt.
Rådet er også skeptisk over for det hypede Power-to-X, hvor elektricitet via elektrolyse omdannes til en eller anden form for brændstof, som ikke udleder CO₂. Det betyder i praksis, at processen skal lave brint eller ammoniak og ikke metanol og diesel til den tunge trafik.
Hvad angår CO₂-fangst, skriver rådet, at det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at se, hvordan stor fangst skal kunne realiseres, hvis ikke det bliver teknisk og økonomisk muligt at fange CO₂ direkte fra luften.
Og så bruger rådet en del sider på at skrive om, at danskerne skal spise mindre kød og mere plantemad og i det hele taget mindske forbrug, der udleder CO₂.
Den store knast
Den store knast for at nå 2030-målet er imidlertid regulering af landbruget. Her er der ikke sket megen reduktion endnu. Som sædvanlig optræder især malkekvægbedrifterne med deres mælke- og oksekødproduktion som skurke i Klimarådets rapporter. Hvor stor CO₂-afgiften skal være på landbrugets produktion, er efterhånden det mest omstridte spørgsmål i dansk klimapolitik.
For kun et par uger siden udsendte rådet en rapport, der insisterer på en afgift på klimagas – metan – fra køer og får på 750 kroner pr. ton for at nå 70-procentsmålet. En sådan afgift vil bevirke, at 75 procent af kvægbedrifterne får underskud, erkender rådet, og de vil derfor standse deres produktion. Svine- og planteproducenter bliver berørt i mindre grad.
Men er det overhovedet nødvendigt at nedlægge store dele af landbruget for at opfylde klimamålene, som Klimarådet ønsker?
For et års tid siden skrev lektor emeritus Bo Holm Jacobsen fra Geoscience på Aarhus Universitet her i avisen, at der inden for forskningsverdenen og i FNs klimapanel er vokset en erkendelse frem om, at et uændret, vedvarende årligt udslip af metan modsvarer et engangsudslip af CO₂.
Det betyder, at en uændret kvægbestand gennem årtier vil give et uændret niveau af metan i atmosfæren. Forklaringen er, at metanudslippet fra de bøvsende køer nedbrydes i løbet af 5-15 år. Derfor bliver det ikke værre og værre. I modsætning til Aalborg Portland og andre CO₂-kilder, som år efter år gradvis pumper atmosfærens CO₂-niveau op, sådan at koncentrationen bliver lidt større for hvert årti, der går.
Betyder det så, at Danmarks kvægbestand ikke øger Danmarks bidrag til klimabelastningen? spørger Bo Holm Jacobsen og svarer selv:
»Jeg fejer lige et par mindre detaljer under gulvtæppet og svarer 'stort set ja'. Hvis det årlige metanudslip fra danske køer har været det samme gennem de seneste 50 år, så har disse køer givet den globale temperatur et fast løft, som ikke er blevet større siden cirka 1990.«
I Jyllands-Posten var dr.scient. Lars Philipsen Prahm for nylig fremme med samme betragtning. Han er tidligere direktør og leder af klimaforskningen på Danmarks Meteorologiske Institut og senest generaldirektør for det europæiske klimasatellitsystem EUMETSAT.
»Allerede i dag er udsendelse af drivhusgas fra dansk kvægavl klimaneutral (netto-nul). Metanudledningen fra kvæget bør derfor ikke indgå i det danske drivhusregnskab og pålægges CO₂-afgift på samme måde som fossilt brændsel. Det bygger på en forkert præmis,« skrev han.
Prahm sammenligner metan fra malkekvæg med CO₂, der stammer fra kraftværkernes afbrænding af træflis. Det betragtes som klimaneutralt, fordi det forudsættes, at nyplantede træer optager CO₂ fra atmosfæren i samme tempo, som der udledes CO₂ fra det træ, der afbrændes.
Professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet mener, at Holm Jacobsen og Lars Prahm har en klar pointe.
»Men den er svær at bringe på banen. Problemet er, at regnemetoderne for opgørelse af metan efterhånden er institutionaliseret i de internationale opgørelser af klimagasser. Derfor er det svært at lave om på,« siger han og peger på, at der globalt stadig er et stigende udslip af metan.
»Men hvis man ser nationalt på problemet, er metanudledningen fra dansk malkekvæg kun et problem, hvis udledningen stiger, fordi kvægbestanden bliver større.«
Klimaminister Lars Aagaard siger i en kommentar til statusrapporten, at Klimarådet anerkender, at regeringen har vist, hvordan de de nødvendige reduktioner frem mod 2030 kan findes.
»Vi er altså enige om, at regeringens 2030 mål kan nås ved at realisere regeringens planer,« udtaler han.
Artiklen er opdateret tirsdag den 28. februar 2023 klokken 15 med en udtalelse fra klimaminister Lars Aagaard.
