Klumme. En vis forsyning af rødt kød, mælk og ost kan godt forenes med en klimaneutral verden – men prisen er pebret.
Klimabalance i kostalden
Mængden af metan i atmosfæren vokser, og metan varmer klimaet. Selvom CO₂ er den helt store synder, kommer en pæn brøkdel af den globale opvarmning fra metan. I medierne og i forskningen omregnes metan til såkaldte CO₂-ækvivalenter med den tommelfingerregel, at et ton metanudslip varmer lige så meget som hele 30 ton CO₂ på 100 års sigt, imponerende 80 ton CO₂ på 20 års sigt, mens et frisk udslip af metan varmer som svimlende 120 ton frisk CO₂.
Bag disse forvirrende omregninger gemmer sig en heldigvis let forståelig sandhed: at metan er en meget potent drivhusgas, men at den i modsætning til CO₂ nedbrydes efter nogle år i atmosfæren. Det betyder også, at rødt kød – som kommer fra metanbøvsende køer – spiller en vigtig klimarolle, men ikke kan omregnes til kilo CO₂ pr. kilo kød.
Del: