Kommentar. Ledelsen på Københavns Universitet har mistet sit moralske kompas. Her er nachos og sombreroer mere uhyggelige end hagekors.

Er et hagekors en invitation til dialog?

På Københavns Universitet er man blevet så bange for sig selv og sine studerende, at man har forladt voksenbordet.

Forleden kom det frem, at der var blevet tegnet et — godt nok ubehjælpsomt udført — hagekors i et undervisningslokale på Juridisk Fakultet. Dette var en jødisk studerende selvfølgelig blevet chokeret over. Mere chokerende var det imidlertid, at universitetetsledelsen ikke tydeligt tog afstand fra det.

Til TV 2 leverede vicedirektør Jasper Steen Winkel således denne gang nonsens:

»På universitetet skal der være plads til alle synspunkter – uanset politisk overbevisning, religion, køn eller etnicitet, så længe de holder sig inden for dansk lov.«

Herefter nøjedes han med at tage afstand fra, at der var begået hærværk, selvom man skulle tro, at det var en no brainer at tage afstand fra nazisymboler på en højere læreanstalt. Åbenbart ikke.

Da der helt berettiget opstod debat om vicedirektørens udtalelser, meddelte Københavns Universitet på X, at Winkel aldrig direkte var blevet spurgt, om han tog afstand fra hagekorset. Derfor skulle man også tro, at han ville have nemt ved at svare på spørgsmålet, da en journalist fra Radio24syv-programmet Blåt Bælte ringede ham op.

Det havde han dog ikke, og som værten Astrid Johanne Høeg, bemærkede, måtte han ikke kun trækkes til truget, men også tvinges til at spise, eftersom han først i fjerde hug kunne mønstre noget, der mindede om en afstandstagen. De første tre gange evnede han kun at tale flydende excelsk. Her er hans første svar på spørgsmålet om, hvorvidt han tager afstand fra hagekorset:

»Universitetet understreger, at der skal være en åben og fri dialog om alle emner mellem studerende og forskere. Det konkrete tilfælde tager vi klart afstand fra. Der er blevet malet på væggen og på et white board og på toiletterne. Det har vi straks grebet ind overfor.«

Journalisten spørger igen, om han tager afstand fra hagekorset og ikke kun fra hærværket, og Winkel svarer:

»Som person gør jeg ikke noget. Men universitetet følger de rammer, der er i den danske lovgivning omkring ytringsfrihed, og vi synes, det er en rigtig dårlig idé, hvis de studerende ikke kan have en god dialog om politiske emner, uden at de skal slå hinanden i hovedet med symboler.«

Altså heller ikke noget klart svar i anden omgang, og da han bliver spurgt for tredje gang, siger han vævende, at universitet tager afstand fra symboler, der »indskrænker muligheden for en god dialog«.

Lad os her minde hinanden om, hvordan samme universitet reagerede, da der i 2018 var lagt op til mexicansk temafest på rusturen. Dengang var en sombrero og en skål nachos farlige nok til at kunne krænke nye studerende, og universitetets rektor, Henrik Wegener, opfordrede derfor til, at man fandt et andet tema.

Nok var ingen med mexicansk baggrund blevet stødt, men nogen kunne jo blive andenhåndsstødt, og det var altså nok til, at man deponerede sin sunde fornuft og længe kludrede rundt i, hvad ledelsen skulle blande sig i, og hvor grænsen for krænkelser skulle gå.

Fem år senere må vi konstatere, at man stadig ikke har fundet grænsen. Vicedirektøren har tilsyneladende svært ved at forstå, at et hagekors kan virke mere stødende end en sombrero, og vi ser ham gemme sig bag mærkelige floskler om »dialog« og »ytringsfrihed«, mens jødiske studerende må se måbende til.

Men hov, har vicedirektøren ikke en pointe i, at man som studerende på et frit universitet må tåle at blive præsenteret for symboler, tekster og billeder, man ikke bryder sig om? Og skrev jeg ikke selv for nylig om en anden sag fra Københavns Universitet, hvor seks studerende var udvandret fra undervisningslokalet, fordi en underviser under et forløb om kolonitiden havde læst ordet »neger« op fra en tekst på en plakat fra kolonitiden?

Jo, fordi dengang handlede det om, at en flok studerende ville have, at undervisningen tog mere hensyn til deres følelser end til historiske fakta, mens en studieleder prompte gik ud og beklagede deres oplevelse og udtalte, at universitetets fineste opgave er at skabe et safe space.

Åbenbart fortjener ikke alle dette safe space. Selvom danske jøder konkret oplever vold, had, chikane og trusler, tøver universitetsledelsen med at fordømme et tegnet hagekors, hvilket enten kan skyldes, at den ikke er i stand til at identificere antisemitisme eller mangler det nødvendige åndsberedskab til at afvise den. Begge dele er lige alarmerende.

I stedet sidder man afmægtig tilbage med et moralsk kompas, hvori nålen er totalt ude af kontrol. Det ene øjeblik peger den på mexicanerhatte, så på binære stedord, dernæst på et 100 år gammelt Storm P.-maleri og før det plakater med kolonihistorisk indhold. Men spøjst nok ikke på et hagekors i en virkelighed, hvor antisemitismen ellers har meldt sin genkomst. Her vil man bare gerne invitere til en »god dialog«.

Faktum er, at ledelsen på Københavns Universitetet udviser dobbeltmoral, hvad angår ytringsfrihed og historisk tolerance, og værre endnu: At den gerne lader en religiøs minoritet i stikken, hvis ikke den er beskyttet af højtråbende grupper af studerende, der finder prestige og identitet i at være krænket på netop andres vegne.

Sådan handler kun en ledelse, der ikke er sin opgave voksen.