Anmeldelse. Astrid Saalbachs Lindely foregiver at være en satire over en aldrende mands langtrukne død. Det er den virkelig ikke, men den bliver gradvist en kærlig skildring af to voksne døtres slid for at sikre deres far en værdig død.
Ly for døden
Egentlig ligger det nok uden for anmelderens ressortområde at anmelde en bagsidetekst – faktisk skulle jeg påstå, at det er i alles interesse, at disse påklistrede salgstekster ikke bliver læst af nogen, for de er sjældent særligt rammende for den læseoplevelse, der venter en.
Nævneværdigt misvisende er dog bagsideteksten til Astrid Saalbachs roman Lindely, som jeg ved et uheld kom til at lade øjnene løbe hen over, inden jeg åbnede bogen. Om hovedpersonen Thorkil står der: »Han er opdraget i begyndelsen af det forrige århundrede, hvid og forkælet, men stadig en slags menneske«, og selve romanen betegnes som en »dødsensalvorlig satire«.
Del:


