Satellit. Udfordringen fra Kina bringer USA og Vietnam nærmere. Snart vil det kunne føre til en opsigtsvækkende våbenhandel.
Vietnamesiske F-16-fly
Næsten et halvt århundrede efter, at USA trak sig ud af Vietnam, kan der igen vise sig amerikanske fly i luftrummet over det sydøstasiatiske land. Flere vestlige medier rapporterer, at den vietnamesiske regering overvejer at anskaffe sig den ikoniske F-16 som led i en omfattende modernisering af sit militær.
Hvis USA får en fod indenfor døren, kan det skabe mere ballade i Det Sydkinesiske Hav.Wei Dongxu, Kinesisk militærekspert
Ifølge forlydender, som det vietnamesiske udenrigsministerium ikke har benægtet, er det led i en større våbenpakke, som Washington og Hanoi i øjeblikket forhandler om.
Det vil i givet fald være et markant og ekstremt synligt udslag af, hvordan de gamle fjender er begyndt at samarbejde, fordi de begge ser et stadig stærkere Kina som en voksende udfordring.
Kina har ikke tøvet med at reagere på rygterne. »Hvis USA får en fod inden for døren, kan det skabe mere ballade i Det Sydkinesiske Hav og opbygge en militær inddæmning af Kina,« siger Wei Dongxu, en ekspert i militære spørgsmål, til det kinesiske dagblad Global Times.

De amerikanske fly skal i givet fald erstatte russiske kampfly af typen Sukhoi Su-22, der er blevet produceret siden 1960erne.
Rusland har indtil videre været den primære våbenleverandør til Vietnam, men det er blevet vanskeligere for vietnameserne at erhverve sig russisk materiel på grund af krigen i Ukraine. harms
Del:



