Det var næsten altid den samme dreng med brune øjne og mørkt hår, der ventede på betjentene. Imran Sarwar stod i sin Fakta-trøje i butikken på Istedgade, når politiet rykkede ud til endnu en anmeldelse om butikstyveri, for han fik øje på det, andre tilsyneladende ikke kunne se: ost i inderlommer. Kaffe i rygsække. Chokolade stukket ned i bukselinninger.

»Til sidst sagde betjentene til mig: ‘Imran, du fanger den ene tyv efter den anden, og du er endda i uniform. Hvad kan du så ikke tage, når du er i civil?’«