I praktik. Hvordan laver man sjov, når et barn er ved at dø? Hospitalsklovn Lykke Scheuer om klovnens væsen og om at gå til begravelse iført rød næse.
Klovnen er alle følelser
Pigen sidder i vindueskarmen og nedstirrer de tre mariekiks, sygeplejersken har lagt foran hende. Ikke ti vilde heste kunne få hende til at smage på dem. Løvernes Konge-agtig musik strømmer ud fra den højttaler, Baglæns og Sally har grebet ude fra gangen, de danser med sære, langsomme tai-chi-lignende bevægelser. Jeg forsøger at blende ind efter bedste evne, det er akavet, for pigen, der er indlagt med en alvorlig spiseforstyrrelse her på Herlev Hospital, stirrer bare tomt på vores røde næser. Skal man grine eller græde?
I løbet af sommeren tager jeg i en serie for avisen i praktik i særlige job, der mestres af få eller foragtes af mange. Baglæns med det borgerlige navn Lykke Scheuer hører til i førstnævnte kategori: Hun er en af 73 danskere, der lever af at improvisere over sjov og sorg. Hendes fineste opgave er at kunne vælte direkte ind i et sårbart rum og lade logikken vente udenfor. Og i dag at lære fra sig: Baglæns og hendes makker Sally skal lære mig at være en god hospitalsklovn.
Del:



