En svindelsag har rystet den tyske medieverden. En sag, hvor to af tidens trends, fake news og identitetspolitik, på en bizar måde krydser hinanden.

Sagen drejer sig om den venstreorienterede kulturskribent Fabian Wolff, som i de senere år har skabt sig et navn på at kritisere Israels behandling af palæstinensere, påpege zionismens synder og dadle de tyske jøder, som har advaret om stigende antisemitisme i Tyskland fra arabiske indvandrere.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Den 34-årige tysker har også vist stor forståelse for den boykot af israelske produkter, som den internationale BDS-organisation (Boycott, Divestment and Sanctions) opfordrer til. Den slags går normalt ikke an i Tysklands etablerede medier på grund af landets forhistorie med Hitler og Holocaust. Det betyder, at man sjældent giver spalteplads til stålsatte kritikere af Israel. Men Wolff kunne dog få god plads, fordi han var – som han gerne fremhævede i sine velskrevne tekster – en tysk jøde.

Den identitet understregede han med patosfyldte fortællinger om sin jødiske opvækst i Østberlin, og hvordan han var præget af arven fra slægtninge, der var blevet forfulgt og dræbt under Holocaust. Det gav ham i den tyske offentlighed en særlig platform til at udtale sig om kontroversielle jødiske og israelske spørgsmål, og Wolff fik artikler trykt i førende medier som Der Spiegel, Süddeutsche Zeitung, Jüdische Allgemeine og Die Zeit.

Holocaust-svindel er et velkendt fænomen i Tyskland. Senest er kulturskribenten Fabian Wolff blevet afsløret i at udgive sig for at være jøde. Akrivfoto: Markus Schreiber, Scanpix
Holocaust-svindel er et velkendt fænomen i Tyskland. Senest er kulturskribenten Fabian Wolff blevet afsløret i at udgive sig for at være jøde. Akrivfoto: Markus Schreiber, Scanpix Markus Schreiber

Det var bare et aber dabei. Fabian Wolff er ikke jøde. Det har han nu indrømmet i et essay i Die Zeit midt i juli. Derimod er han barnebarn af en soldat i Nazitysklands Luftwaffe. Wolff forsvarer sig med, at hans mor under hans opvækst og opdragelse havde bildt ham ind, at han var jøde, men både hun og faderen er døde, så deres udlægning kender man ikke.

Denne bizarre historie er så mundet ud i, at flere tyske medier har tjekket den kendte journalists baggrund yderligere og opdaget en ormegård af selvmodsigelser og fortielser, og er nået frem til at konkludere, at Wolff har været en bevidst »identitetsbedrager« eller en »kostumejøde«, som Jüdische Allgemeine kalder ham – det er det gamle tyske ord om en person, der foregiver at være jøde.

Medierne advaret

Sagen rammer den tyske presse få år efter en anden sag, hvor stjernejournalisten Claas Relotius blev afsløret som svindler. Han var korrespondent for Der Spiegel og modtog store priser, mens hans reportager byggede på opfundne citater og fantasifulde kilder. Relotius og Der Spiegel blev skandaliseret, men sagen førte også til det fascinerende internationale teaterstykke Spejlmanden om fake news i medierne.

I sagen om Fabian Wolff har svindlen fået den konsekvens, at Süddeutsche Zeitung har fjernet alle artikler fra nettet, som Wolff forfattede for den ansete avis i München, også kulturanmeldelser, der ikke har noget med jødiskhed at gøre. De andre aviser overvejer, om de skal gøre det samme eller supplere Wolffs byline med oplysninger om hans journalistiske bedrag.

Længslen efter at være på ofrenes side betød også, at man kunne undgå at beskæftige sig med de nazistiske gerningsmænd, der kan have været i ens egne forfædres rækker.
Johannes Spohr, historiker

Samtidig er det kommet frem, at flere medier blev advaret om, at der var noget med Wolffs baggrund, der ikke stemte. Hans ekskæreste Helen skrev for et par år siden til en række journalister, at hun undrede sig over, at Fabians familie overhovedet ikke følte sig som jøder, og at hans familieberetninger forekom hende meget fantasifulde.

Helens advarsler betød, skrev Frankfurter Allgemeine Zeitung forleden, at hun på forskellige måder blev personligt intimideret af Fabian og hans politiske venner. Artiklen i FAZ gav også anledning til spekulationer på SoMe om, hvorvidt de intimideringer medvirkede til hendes selvmord i år.

Wolff har især skrevet for Die Zeit, og her valgte avisens uafhængige digitale redaktion, Zeit Online – trods advarslerne om den ramponerede troværdighed – at promovere Wolff i stor stil i 2021. Her fik han optaget et stærkt polemisk, venstreorienteret og antizionistisk longread, der redegjorde for, hvad »ægte jødiske værdier« gik ud på. Zeit Online fremmede også longreadet ved at udgive det i en særlig engelsk oversættelse.

Og nu bliver Die Zeits ledelse udsat for hård kritik, fordi man har været ukritisk over for »charlatanen«. Flere påpeger, at Zeit Onlines tiltagende woke dagsorden har passet så godt til Wolffs agenda, at man glemte mediehusets tradition for kvalitetssikring. Nu har Die Zeits ledelse startet en undersøgelse, der skal klarlægge, hvorfor man ikke reagerede på advarslerne om identitetsbedraget.

Wilkomirski-syndromet

Flere medier nævner, at en mulig forklaring på tilbageholdenheden med at afsløre Wolff var frygten for, at han begik selvmord. Det skete nemlig for fire år siden i en parallel sag om den tyske historiker og blogger Marie Sophie Hingst.

Hun hævdede at nedstamme fra holocaustoverlevende og sendte dokumentation for 22 ikkeeksisterende slægtninge, som hun hævdede var ofre for Holocaust, til Yad Vashem-mindesmærket i Jerusalem.

Hun skrev i Die Zeit om sin angivelige jødiske identitet og brugte den som anledning til at deltage i den aktuelle flygtningedebat i Tyskland. Men så afslørede Der Spiegel i 2019, at Hingst var en svindler, og kort efter begik hun selvmord.

Den aktuelle sag om Wolff bruger flere medier også til at beskæftige sig med de såkaldte kostumejøder i kølvandet på Anden Verdenskrig. Her oprulles blandt andet historien om lederen af en jødisk menighed i Slesvig-Holsten, der for nogle år siden blev afsløret som falsk jøde.

Den slags bedrageri har historikeren Johannes Spohr forsket i, og han fortæller til Der Spiegel, at flere tyskere efter krigen følte så stærkt et behov for at solidarisere sig med ofrene, at de er begyndte at udgive sig for at være holocaustoverlevere. Det fik også navnet »Wilkomirski-syndromet«, opkaldt efter en kendt holocaustsvindler.

Historikeren siger, at »længslen efter at være på ofrenes side også betød, at man kunne undgå at beskæftige sig med de nazistiske gerningsmænd, der kan have været i ens egne forfædres rækker«.

Han tilføjer, at der har været en rangorden i forhold til, hvilke ofre tyskerne identificerede sig med. Han er ikke stødt på tilfælde, hvor tyskere har opdigtet historier om, at de stammer fra sovjetiske krigsfanger – en kæmpe offergruppe dengang – eller fra de psykisk handicappede, som nazisterne også prøvede at udrydde.