Anmeldelse. Mads Mygind skriver overgivent og præcist underholdende knækprosa om lige forgæves at indprente højskoleelever poesi og gøre sin kæreste gravid.
Højskoleskarnbogen
Al den højskolesatire og -humor (altså ikke satire og humor som på højskoler, gud fri mig vel, men satire over og humor om højskoleri), jeg på egen regning savnede i Laura Ringos roman fra forrige år, Grundtvig er død, får jeg uventet, men til overflod i Mads Myginds generøst sejlende knækprosasamling I min hule hånd, hvor jeg i stedet havde forventet – som i Myginds tidligere poesi – at møde agil, livfuld eksistentiel centrallyrik.
Hør bare denne begyndelse på en altså mere sardonisk end kærlig liste over elevtyper på skriveholdet:
Del:
