De færreste er i dag bekendt med navnet Sir Thomas Browne (1605-1682), selvom han er blevet kaldt prosastilens Shakespeare og havde en af de mest krøllede hjerner i den engelske litteraturs historie.

Han var praktiserende læge, men refererede også til sig selv som antikvar. Den mest rammende betegnelse er dog nok det støvede begreb »polyhistor«, for Browne var den type menneske, der interesserede sig for stort set alt, hvad han kom i kontakt med. Hans længste bog, Pseudodoxia Epidemica (1646), er et opslagsværk i syv bind over »vulgære fejl«. Her undersøger Browne blandt andet, om der findes enhjørninger, om man kan forstyrre en magnet med hvidløg, om døde isfugle vender brystet mod vinden, om tobaksrøg følger efter smukke mennesker, om jøder er naturligt ildelugtende og meget mere.