Maske. Kønsroller og kærlighed handler det om i tre nye bøger fra hver sin periode af den japanske historie. Sammen viser de landet, kulturen og litteraturen.
Psykologisk porcelæn
Japan hedder Nihon eller Nippon på japansk, og det betyder egentlig »Solens oprindelse«, altså dér, hvor Solen står op. Det poetiske, abstrakte og spirituelle, det ligefrem lettere uudgrundelige har altid været en mulig tolkning af alt japansk.
Det gælder ikke mindst den japanske litteratur, der – selv i moderne værker som de herostratisk berømmede romaner af jazzløberen Haruki Murakami – næsten altid rummer en uventet dimension. En insisterende kontakt til den åndelige verden. Der er altid også noget metafysisk på færde i de ellers meget konkret genkendelige moderne universer. Muligvis flyder elementer af shinto-religionen over i det 21. århundrede og bliver til en slags litterær, postmoderne fantasy.
Del: