Fodboldens kraft varierer alt efter, hvor man befinder sig. Fodbolden fylder mere nogle steder end andre – italienerne og argentinerne er oplagt vildere med den end amerikanerne og inderne – men der er også forskel på trykket, på accenten.

Det viser tre nye bøger om spillet: svenskeren Niklas Rådströms En lille bog om fodbold og demokrati og om hvordan man skaber et samfund i Karin Strömgrens fordanskning og franskmanden Olivier Guez' Driblingens lovprisning og En absurd og altfortærende lidenskab, begge ædelt oversat af Peter Borum.