I de senere årtier har kongresser i LO og afløserorganisationen Fagbevægelsens Hovedorganisation været begivenheder af jævnt faldende offentlig interesse. Magten over overenskomstfornyelsen er sivet ud i stærke og succesrige forhandlingsfællesskaber. Hvad en Hans Jensen eller en Harald Børsting mere overordnet har ment om samfundets rette indretning, har mest påkaldt sig høflig bevågenhed uden for de indviedes rækker.

Når Fagbevægelsens Hovedorganisation, i daglig tale FH, 7. september afholder ekstraordinær kongres i København for at finde en afløser for Lizette Risgaard, vil der for en gangs skyld være ægte opmærksomhed om begivenheden. Kolossen er i den bizarre situation, at den for tiden er handlingslammet og tæt på hovedløs efter alt det med Risgaards berøringer, samtidig med at invitationerne til indflydelse hober sig op.