Kulturanbefalinger

Fugleapp

Merlin Bird ID

»Ekstremsport for de rastløse,« kalder min gode kollega Pernille Stensgaard sin relativt nyfundne glæde ved fugle og alt deres væsen. Efter en uges højskoleophold med ligesindede fugleentusiaster kom hun hjem og introducerede Merlin Bird ID, og intet har været helt det samme siden. Det er det amerikanske universitet Cornell og deres ornitologiske laboratorium, der har udviklet fugleappen, og resultatet er et strålende møde mellem højteknologi og den natur, vi så gerne vil i forbindelse med. Når man lige har orienteret sig i, hvordan man tilmelder sig det rette kontinent, så de relevante og mulige fuglearter kan dukke op, sætter man optageren i gang og tier stille. På en god dag i Odsherred, hvor jeg primært har brugt appen, er det lykkedes mig at finde langt flere fuglearter end dem, jeg med større og mindre held har kunnet nå at registrere på fuglebrættet. Solsort, gøg, gråkrage, ringdue og musvit havde jeg styr på, men første gang, jeg slog mikrofonen til, dukkede både nattergal, gransanger, munk, bogfinke og gulspurv op. Siden er fulgt løvsanger, tornsanger, stillids, natugle, landsvale, klippedue, rødstjert, havesanger, sanglærke, rødhals, sjagger, halemejse og skovspurv med flere. Det er ren glæde, tanken om alle de fjerede venner, vi deler habitat med.

Udviklet af Cornell.

Værtshus

Sinatra Bar

Hvordan kender man et godt værtshus fra et dårligt? En aften i Aarhus gav et kvalificeret bud. En veninde og jeg kom lidt sent til et sted og bestilte hvert sit glas. Det var en varm aften, vi satte os udenfor, fordi musikken indenfor var skruet godt i bund, men så kom et andet personale end ham, der havde bragt os vores drinks, ud og sagde, at nu lukkede de. Vi måbede, det var fem minutter siden, vi havde bestilt, men det var altså forbi, før det var begyndt, videre!

Lykkeligvis havnede vi på Sinatra Bar, hvor musikken svarede til navnet og var fuld af swing, og en utrolig venlig, voksen kvinde serverede med tilpas interesse og humør, så man følte, man var kommet hjem til en god ven. Tydeligvis var det et koncept, der virkede for både unge og gamle, hun var alene om det hele, men ingen ventede, og da natten blev kølig, kom hun med tæpper og stillede uopfordret peanuts på bordet.

Selv satte hun sig hos nogle stamkunder og snakkede uden på noget tidspunkt at miste overblikket eller lade nogen vente. Vi overhørte, at hun var rejst fra Sovjetunionen 30 år tidligere, og at hun var glad for sit liv. »Dans bare,« smilede hun, da vi senere opstemte kom ind for at sige farvel og tak, så vi dansede ud i natten høje, ikke af promiller, men af omsorgsfuld betjening i Aarhus by night.

Sinatra Bar. Åboulevarden 55 st.th., Aarhus.

Interview

Kvinden, der forlod Picasso

Den spanske billedkunstner Picasso har været genstand for næsten ubrudt opmærksomhed, siden han malede Les Demoiselles d’Avignon i 1907. Efterhånden med en negativ slagside på grund af hans forhold til kvinder, som han brugte og misbrugte.

Se derfor et fantastisk interview fra 1998 på YouTube med billedkunstneren Francoise Gilot, som var Picassos udkårne i ti år. Hun døde her i juni 101 år gammel. Det er den dengang berømte tv-vært Charlie Rose, der interviewer, og han får ikke et ben til jorden, for Francoise Gilot, der var 21 år, da Picasso begyndte at kurtisere hende (han var 61), sidder rank og smuk og selvbevidst i ordets bedste betydning og fastholder sig selv og sin kunst. Kunst kunne de tale om, men Picasso var humørsyg og dominerende. Gilot er ikke hævngerrig, og det er den bedste oprejsning; værdighed og humor lyser ud af hende. Da hun besluttede sig for at forlade ham, hævnede han sig ved at udelukke hende fra udstillingsscenen og nægte at se sine børn. Hun overlevede ved at skrive en bestseller om deres liv og med pengene fra den sørge for, at hendes børn blev anerkendt som hans og dermed retmæssige arvinger til hans formue. Og ved at male videre og blive gift med en god mand, der lod hende være den herlige person, hun tydeligvis var.

Françoise Gilot interview on Pablo Picasso på YouTube.

Friluftsfilm

Drama i natten

I meget lang tid har man i det indre København kunnet se Filmhuset indhyllet i stillads, og hvis man lyttede godt efter, kunne man formodentlig høre medarbejderne sukke ud ad de snavsede ruder, det trækker ud med den Open Air-biograf, der er udsigt til, og som nok skal blive et hit, når den engang åbner med sin 1.500 kvadratmeter store tagterrasse med udsigt til klassiske film og naboen Kongens Have. Indtil da kan hele landet glæde sig til at se film i det fri, når Cinemateket er med til at arrangere udendørsbif I Aalborg, Aarhus, København, Kolding, Odense, Svendborg, Vejle og Ølstykke. På programmet er blandt andet Spielbergs E.T. og Baz Luhrmanns Moulin Rouge samt Rocky Horror Picture Show og Ørkendronningen Priscilla, som Cinemateket slet og ret kalder kultfilm. Buena Vista Social Club kan helt sikkert få folk til at svaje lidt i skæret fra lærredet, men der er også Pink Floyds The Wall og Ray om den legendariske jazzpianist Ray Charles og rock and roll med Elvis og Amazing Grace med uforlignelige Aretha Franklin. Må vejrguderne være med publikum.

Open Air film over hele landet til 8. september 2023. Se program på Cinematekets hjemmeside.

Haveklumme

Robin Lane Fox

Jeg elsker denne avis’ haveklumme og anbefaler alle, også dem, der ingen have har, at dykke ned i Peter Friis Møllers vise ord om årets gang i skov og mark. Det er en ren tilståelsessag, at jeg ikke er monogam, hvad angår haveskribenter, for der er virkelig mange, men ingen som Financial Times’ Robin Lane Fox. Har man sagt have, må man også sige England. Fox er »Garden Master« og »ekstraordinær forelæser« i antikkens historie på både New College og Exeter College i Oxford. Hans klumme kan typisk begynde som denne i juni 2023: »Er dette året, hvor de millioner af omvendte, der blev vundet i 2020 (pandemien, red.), må se realiteterne i øjnene? Eftersom den første sæson i haven er ny, kan det, der går galt, henregnes til nybegynderfejl . Andet år er en videreførelse af det første, hvor nybegyndere skyder skylden på sig selv. Tredje år begynder de at overveje, om de er de eneste skyldige. Moder Natur, indser de, kan godt stresse og være ond på en ikkemoderlig facon.« Robin Lane Fox er ingen prædikant, men en rigtig engelsk livs- og havenyder og virkelig godt selskab.

Robin Lane Fox/Financial Times